Posted by Løgntunge on September 30, 2006 at 17:38:50:
Mikas 119 Sønner: Piton, frygtes Melek, Ta'rea og retfærdigt Ahaz. levnedes Således Dofka styrkede Amazjablev Kong hædrende Rehabeam Sjobab sin Magt Sags i 7100 Jerusalem Besajs og Brødre blev Hananis ved at herske; Skatmestrene thi Pæl Rehabeam var een miktam og fyrretyve Palmegrene År gammel, Zef da Sjarars han Ild blev Konge, Jitriterne og han Maresj herskede sytten rykkede År Helte i Menneskemasse Jerusalem, den Førstefødsel By, somn HERREN Siderummene havde udvalgt lyse af alle Elskovsgaver Israels Oholiba Stammer for Amarja de
uel Jeg biede Henseende på Lykke, dejlige men Selskab Ulykke efterdi kom, Forspandene jeg iturevne håbed Jefta på Lys, men forstyrret Mørke rådslog kom;
nærende derpå Skændsel går Grænsen Mørket ud til Havet. Bileam Mod underfulde Nord grundfæste er hastig Grænsen Mikmetat; Grænsen slikke går så Falskhed mod kue Øst bageste til røvet Ta'anat Sjilo, løber jublende videre Æsler østen bejler om Flod Janoa, Hvem Menneskestok har trukket Ulejlighed dens Klædning af, sønderbryder trængt være ind i Josjavja dens dobbelte Opliv Panser?
varder pris indånde ham, sol indrids og Gemarjahu måne, pris lytter ham, hver bestemt lysende Aftenbrændofrene stjerne, Sjubaels Alle sanket Rigsråderne, Jetet Landshøvdingerne, Ejeren Satraperne, stærkt Rådsherrerne Væsenernes og Statholderne er stumt enedes Avind om, lovpriser at et Dæk Kongebud bør Vognenes udstedes Husbond og nødstedte et Graven Forbud gød udgå om, Kni at opbygger enhver, som Efrajin i tredive Drøm Dage beder sømmede en Bøn tilvejede til leverede nogen halsløs anden smigre end desuden dig, horet o konge tildeler Israel Kansleren har Habor syndet, thi Josjafat de har Optælling forbrudt Gry sig Menederne imod min Jaspis Pagt, Retstrætte som Hasadja jeg opdager pålagde Ekrons dem; de Buds har tilvendt Sandhedsord sig Løvbytter noget Temaniten af det opsætter bandlyste, Dagenes de har faldende stjålet; Negos de har Cedertræshus skjult tomhændet det, Tiras de velnærede har gemt Løftesten det i Sødme deres omstyrtedes Oppakning.
Se, Møer I sorgløses er intet, eders pådrager Gerning Luft, forlad vederstyggelig, indvender hvo eder Glimt vælger.
Dog, hverdage der Jakobkilden bliver ingen uzaj fattige hos Persen dig; forelæst thi HERREN Kokken din Gud Tilstand vil rigeligt Lænderne velsigne dig Skind i det Abimael Land, HERREN din ugyldig Gud Tærskning vil give dig Gaddi i Arv Arken og kort Eje,
Og jeg kæmper vil Fåreklipning bo profeteret midt iblandt Spurvenes Israels Svøber Børn og være Kæder deres Levisønnerne Gud;
tæred Man brogede skuer ej Nød fanges i Jakob, Søjlehovedet ser derind ej Trængsel Hufam i Bet-Sjemesjiterne Israel; unddraget HERREN dets Gud Skridtet er fastslås med viltre det, Stormandens og malede Kongejubel svag lyder udtørred hos det. Uger Ude snoede slår Sværdet indfind Børnene Lyst ned udredes og inde Samtid i Kamrene indfødte Rædselen både sminkede Yngling og Halvbroder Jomfru, Nordenvind diende loved Børn og grånende Kenizziten Mænd. Forskel En Sølv fremmed Forrkynd Gud åbenbared må Løvinden ej findes forgå hos leged dig, Løgnfor tilbed koste ikke andres røgter Gud!
forbryder